I stambogen deler man blodlinierne op i 6 hovedlinier, 5 hingste og 1 hoppe. Disse heste har bidraget til og præget racen til det den er i dag.


I stambogen vises hvor mange procentdele af de forskellige blodlinier den pågældende hest har.

 

AGARENO: en Veigahingst (MV), født i 1931, søn af Lidador (MV) og Bagocha (MV).

 

PRIMOROSO: en hingst avlet af Dominquez Hermanos (DH), født i1927, søn af Presumido (DH) og Primorosa II (DH).

 

DESTINADO: en anden hingst fra Dominquez Hermanos (DH) , født i 1930, søn af Alegre II (DH) og Destinada (DH).

 

HUCHARIA: en hoppe fra Coudelaria Nacional (CN), født i1943, datter af Cartujano (APT) og Vizcaina (MRB).

 

REGEDOR: en Alter Realhingst (AR), født i1923, søn af Gaivoto (AR) og Gavina (AR).

 

MARIALVA II: en hingst avlet af Antonio Fontes Pereira de Melo (APM), født i1930, efter Marialva (APM) og Campina (APM).

 

Mange heste fra Coudelaria National kan spores tilbage til Primoroso, Destinado og Hucharia.

 

Andrades heste blev grundlagt med hingsten Principe VII, der nedstammer fra Primoroso.

 

Beskrivelserne herunder er ikke skrevet færdig... Kunne også godt tænke mig at finde billeder af typiske repræsentanter for de forskellige blodlinjer... Send mig gerne, hvis du har et godt billede af en hest, der viser de typiske karaktertræk fra en af blodlinjerne :-)

ALTER REAL. Alter Real-heste er næsten altid brune, høje og noble

ANDRADE. Grundlagt i 1894 af Dr.Ruy Andrade. Den ultimative ridehest - høj atletisk og med et roligt og gemytligt temperament.

COUDELARIA NACIONAL. Nationalstutteriet avler heste af samme type som den oprindelige spanske hest fra 1800-tallet. Mange heste fra denne linie kan spores tilbage til 3 hingste fra Spanien ( dengang de to racer var én - den Iberiske hest).
Disse 3 hingste er: Hucharia, Primoroso og Destinado.

Nationalstutteriets heste er ofte lange, stærke heste med høj manke som var gode til dressur og kørsel. De er oftest skimlede. Mange bruger disse dyr til at krydse ind i f.eks. Veiga linien for at få størrelse. Man ser dem ofte på dressurbanerrne.

Stutteriet står idag som en statsstøttet avlsstation hvor avlerne kan få mulighed for at bruge diverse hingste for mindre beløb. Både stedets egne hingste men også hingste fra andre avlere. Flere berømte hingste har gennem tiden været udstationeret her i en periode fordi deres egenskaber ansås for værdifulde og gerne skulle udbredes til en større avler skare.
VEIGA. Coudelaria Veiga blev grundlagt for mere end 180 år siden. I dag tilskriver de fleste historiebøger Veigafamilien æren for at have bevaret den oprindelige lusitano. Veigahestene blev i stort omfang brugt til at genskabe heste med de oprindelige lusitanoegenskaber, efter at diverse modefænomener næsten havde ødelagt racen.
Veiga hestene er generelt mindre end hestene fra de andre linier. Den har oftest det typiske konvekse hoved kendt som "veigahoved". Det er psykisk stærke heste, smidige og med masser af energi i bevægelserne - ideelle til tyrefægning.
I forhold til danske ryttere kan veigaheste efter min mening ofte være mere "varme" end heste fra de andre blodlinier.
Lav din egen hjemmeside med mono.net
"));